Handelsbetingelser

Når du køber ydelser hos IT-testamente IVS ved brug af webshoppen på hjemmesiden www.it-testamente.dk skal du acceptere følgende handelsbetingelser, der senest er revideret 4. november 2018.

Priserne

Alle de viste priser på hjemmesiden er inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser.

Prisen på bestillingstidspunktet er den gældende pris.

Bestilling

Når du har afgivet en bestilling, vil du modtage en ordrebekræftelse på e-mail. Skulle du ikke modtage denne bekræftelse indenfor 1 time, bør du kontakte os.

Når du handler med IT-testamente IVS indgås aftaler på dansk.

Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse kan du sende en mail til info@it-testamente.dk.

Betaling

Vi tilbyder flere betalingsmuligheder. Den mest sikre – og den betalingsform, vi anbefaler alle kunder – er at betale med et betalingskort. Vi modtager følgende korttyper samt bankoverførsel:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Visa
  • MasterCard

Betaling ved bankoverførsel sker ved indbetaling til vores bankkonto, reg. 5479 konto 0004428568 (Nykredit Bank). Husk at påføre dit ordrenummer på betalingsoverførslen, dette vil lette arbejdet samt fremskynde effektueringen af din ordre (Bemærk: Bankoverførsel er ikke dækket under indsigelsesordningen).

Online betaling med kort

Ved betaling med elektronisk betalingskort trækkes beløbet, når vi registrerer bestillingen.

Der betales via sikker og krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer). Det betyder, at dine kortoplysninger ikke kan læses af udenforstående.

Når du handler med et betalingskort, forbeholder vi os retten til at kontrollere, om de personlige oplysninger, der er opgivet, er sande.

Vi kan til enhver tid nedskrive det betalte beløb – hvis f.eks. en ydelse ikke kan udføres eller ikke ønskes alligevel. Men af sikkerhedsmæssige årsager kan vi ALDRIG forhøje det godkendte beløb.

Effektueringstid

Hvis du har bestilt et IT-testamente kontakter vi dig indenfor 5 arbejdsdage (dog typisk hurtigere) med henblik på at aftale oprettelsen af dit IT-testamente, der sker telefonisk eller på vort kontor. Hvis du har bestilt andre ydelser bliver disse ydelser udført og bekræftet på e-mail hurtigst muligt.

Fortrydelsesret

Når du bestiller en ydelse i webshoppen www.it-testamente.dk fraskriver du dig den normale 14 dages returret og et køb kan dermed ikke fortrydes. Det skyldes, at der ikke kan bestilles fysiske varer men derimod ydelser, der udføres af IT-testamente IVS. Sådanne ydelser udføres ofte straks efter ordreafgivelse og kan ikke returneres som fysiske varer.

Kontakt os

Hvis du vil kontakte os, kan du gøre det via e-mail på:

  • info@it-testamente.dk

Eller på adressen:

IT-testamente IVS
Torvegade 25
6330 Padborg
Danmark
Telefon: (+45) 73709055

CVR: 38606336

Etableringsår: 2017

Organisationsform: Iværksættervirksomhhed (IVS).

Politik omkring kundeoplysninger

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre. Oplysningerne er kun registreret i vores kundekartotek og du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med IT-testamente IVS, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere ydelser til dig.

Personoplysningerne registreres hos IT-testamente IVS og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte hos IT-testamente IVS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige hos IT-testamente IVS er: Allan Greve.

Vi opbevarer alle elektroniske kundeoplysninger på servere, der tilgåes via krypterede forbindelser.

Som registreret hos IT-testamente IVS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du ifølge Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til IT-testamente IVS via e-mail.

Cookies

På hjemmesiden www.it-testamente.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Hvordan det gøres afhænger af din browser.

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på www.it-testamente.dk, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på hjemmesiden den forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere www.it-testamente.dk.


Disse handelsbetingelser kan hentes som PDF-fil her.